DGI - idræt og fællesskab
| Flere

78 håbefulde gymnaster i Viborg

Første milepæl er nået for de 182 der har søgt om optagelse på DGI’s 9. Verdenshold. I disse dage mødes ansøgerne i Viborg, Odense og København for at få mere at vide om, hvad de går ind til, hvis de bliver en af de 28 gymnaster, der til februar bliver udtaget til den endelige trup.

En af deltagerne denne aften i Viborg er Jesper Domino fra Aarhus. For ham er det ikke første gang han stiller op til DGI’s Verdenshold. Ved udtagelsen til DGI’s 8. Verdenshold i 2010 var han første gang afsted, men nåede desværre ikke gennem nåleøjet og samtalerne. Så denne gang er Jespers forventninger tårnhøje.

”Jeg har haft 2 år til at træne i og komme i bedre form. Især mine spring er blevet pudset af,” siger den 23-årige Jesper Domino, der er medlem og gymnast i Aarhus Gymnastikforening.

Der er også mange nye ansigter på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. 17-årige Caroline Rosbjerg fra Hobro, 19-årige Christina Riise fra Brønderslev og 18-årige Marie Bogø Pilely fra Ølgod.

Alle tre har dyrket gymnastik siden de kunne gå, men det er ikke lige meget der er på spil for dem alle sammen til udtagelsen. For nogle handler det om at få erfaring og se hvad udtagelsen indebærer og hvor store krav der stilles. For andre heriblandt Marie Bogø Pilely, er det en drøm der går i opfyldelse, hvis hun bliver en af de 28 gymnaster - og hun er klar til at gå hele vejen.

På infomøderne bliver ansøgerne klogere på, hvad det vil sige at rejse med DGI's Verdenshold. De bliver præsenteret for destinationerne, hvilke forventninger der stilles og alt om hvordan udtagelsen foregår.

De to tidligere verdensholds gymnaster Maria Spangengaard og Jeppe Bach Jensen fortæller om hverdagen på DGI’s Verdenshold, hvad man kan glæde sig til og hvad man skal forberede sig på.

I løbet af deres indlæg er der er både fuldstændig ro i salen af intens opmærkshed og højlydt latter af deres video og billeder fra 'bag om' turen og deres mange sjove og gode kommentarer fra deres oplevelser.

"Tro på jer selv og gi den gas. Og held og lykke til jer alle," var deres sidste råd til gymnasterne.

Fredag den 24. februar 2012 offentliggøres DGI’s 9. Verdenshold. Udtagelsen finder sted den 17.-19. februar 2012 i DGI-huset Vejle.

Turneen 2012-2013 går til:
Danmark, Sverige, Tyskland, Azerbaijan, Tyrkiet, Uganda, Kenya, Sydafrika, Tahiland og Vietnam, Taiwan, USA: San Fransisco, Tucson i Arizona, Mexico, Columbia, Brasilien, Danmark, Europa, Danmark 25 shows.

Af Anni Kathrine Søndergaard

Ejer: Verdensholdsudvalget


www.vestas.dk
DGIs Verdenshold